CURLING CLUB ODIN INVITERER TIL 50-ÅRS JUBILÆUMSRECEPTION

Kære klubber og samarbejdspartnere.

 

Curling Club Odin vil gerne have lejlighed til at sige jer mange tak for samarbejdet gennem årene.

Derfor vil vi gerne invitere jer til vores 50-års jubilæumsreception i Sydjysk Sparekasse Arena, lørdag 26. oktober kl. 12.30 til 14.00.

Receptionen afholdes i en pause under vores internationale årlige curlingturnering, Odin Cup, der afholdes for 41. gang i den weekend.

Af hensyn til traktementet ser vi gerne, at I tilmelder jer receptionen på:
mail@curlingclubodin.dk eller  SMS til 6084 8490

Vi håber der er plads i jeres kalendere. :-)